AI-psykose i virksomheder: Når tokens koster mere end fornuften

En diskussion på Hacker News forleden handlede om noget, der blev kaldt "AI-psykose". Altså, når hele virksomheder tilsyneladende bliver ramt af en form for kollektiv AI-must-have. Og for at være helt ærlig, så rammer det plet i noget, jeg selv har observeret. Det handler om den der tendens, hvor ledelsen pludselig får øjnene op for AI, køber adgang til dyre modeller eller løsninger, og så forventer, at alle medarbejdere automatisk forvandler sig til AI-guruer, der kaster løsninger ud som nuggets på McDonald.

Forestil dig det her: Du sidder i en stor, international virksomhed. Du har fået en ny produktiv AI-løsning og din daglige kvote til AI-tokens er sat til langt over gennemsnittet. Og ledelsen? De presser på: "Du har fået AI'en af en grund, så brug den!" Hver eneste opgave bliver mødt med spørgsmålet: "Har du prøvet at bruge din AI?" Eller der er møder, hvor den ene medarbejder efter den anden skal vise, hvad de har skabt med deres nye værktøj.

Problemet er bare, at mange af de her medarbejdere, dem der sidder med fingrene i maskineriet, føler, at de ville være langt mere produktive, hvis de bare fik strømlinet nogle af de eksisterende processer. I stedet skal de kaste dyre tokens efter problemer, der ofte kunne løses mere elegant og billigere uden AI. Det er som at få en helt ny, skinnende boremaskine, men så insistere på at bruge den til at hamre søm i, bare fordi den er ny og dyr.

Den smarte genvej: Byg det der holder

En af de mest interessante pointer fra diskussionen var, at de bedste eksempler på AI-brug kom fra folk, der antog, at den her "AI-bonanza" ikke ville vare ved. De brugte AI til at bygge værktøjer, de ønskede, de havde – værktøjer der ville fungere, selv hvis token-kvoten pludselig blev skåret ned. Altså, AI blev brugt til at konstruere værktøjet, men var ikke en integreret del af selve værktøjets daglige drift.

Det er jo den smarte tilgang, ikke? At tænke langsigtet. At bruge AI som en katalysator til at skabe holdbare løsninger, for eksempel automatiseringer med Make.com eller Power Automate, der kan køre uafhængigt af en konstant strøm af dyre API-kald til en ekstern AI-model. Det er en investering i infrastruktur, ikke bare et forbrug af dyre ressourcer. Du bygger en bro, i stedet for at betale for en færge hver gang du skal over floden.

Men så er der også den anden ende af spektret. Nogle af kommentarerne nævnte folk, der personligt bruger, hvad der svarer til over 50.000 kroner om måneden i API-tokens. Ikke for at bygge værktøjer, men for at køre "ægte automatiseringsloops", hvor AI-modeller diskuterer med hinanden, fordøjer information og kun involverer et menneske, når en kritisk beslutning skal tages. Det lyder jo vildt og det er vildt - det er den del af spektret, jeg selv hører til. Jeg bygger konstant nyt ting med AI og jeg bliver jævnligt overvældet. Men det understreger også de massive omkostninger, der kan være forbundet med at kaste sig hovedkulds ud i det.

Når ledelsen presser på for AI-forbrug

Nogle virksomheder har endda "leaderboards" for AI-brug. Jeg forestiller mig en tavle i kantinen, hvor "Morten fra Marketing" praler med at have brugt flest tokens i sidste uge. Det er jo en klassisk ledelsesgimmick, der skal skabe konkurrence og drive forbrug. Men det driver sjældent reel værdi.

Og så er der den der ubehagelige følelse af, at hvis du ikke hopper med på AI-vognen, så falder du bagud. En kommentator nævnte, at det var svært at få godkendt de der små, smarte værktøjer, de havde bygget med AI, fordi de ikke var en del af den "planlagte roadmap." Det er jo absurd. Vi har et værktøj, der kan gøre os mere effektive, men fordi det ikke passer ind i det stive skema, bliver det skrottet. Det er her, jeg tænker, at workshops og en mere agil tilgang til API-integrationer kunne gøre en kæmpe forskel.

Hvad jeg tager med mig fra det her:

Det er tydeligt, at AI er kommet for at blive. Men måden, vi implementerer det på, er afgørende. At kaste penge og tokens efter det uden en klar strategi for, hvordan det skaber vedvarende værdi, er en opskrift på spild og frustration. Den smarte tilgang er at bruge AI til at styrke din eksisterende infrastruktur, til at bygge de værktøjer, der gør din virksomhed mere robust og effektiv på lang sigt. Ikke bare at brænde tokens af, fordi kvotaen er der. Det er jo ikke et gavekort til en buffet, hvor du skal spise mest muligt, bare fordi du kan. Det handler om at spise det rigtige, i den rette mængde, så du får energi og ikke bare ondt i maven.

Som jeg plejer at sige: start med de lavthængende frugter - de giver den hurtigste værdi for de færreste penge.